Har ældre brug for mere protein eller kan en mere proteinrig kost skade mere, end den gavner?
I en ny rapport fra DTU står der på side 33:
»For aldersgruppen 65+ er det vigtigt med et højere proteinindtag end for den øvrige voksenbefolkning for at forebygge tab af muskelmasse og muskelfunktion (Nordisk Ministerråd 2014). Aldersgruppen 65+ anbefales således et proteinindtag på mindst 1,1 g pr. kg kropsvægt pr. dag, mens anbefalingen for den øvrige voksenbefolkning lyder på 0,8 g pr. kg kropsvægt pr. dag. Protein sikrer også mæthedsfornemmelse, ligesom den energi kroppen bruger til at fordøje og omsætte maden i forbindelse med et måltid er højere for protein end for fedt og kulhydrat (føde-induceret termogenese). Som følge heraf er et højt proteinindtag hensigtsmæssigt i forebyggelsen af vægtøgning og overvægt. Over halvdelen af de 65-75-årige indtager mindre end 1,1 g pr. kg kropsvægt pr. dag og får derved ikke tilstrækkeligt med protein (Pedersen et al. 2017). Disse data underbygger, at aldersgruppen 65+ med fordel kan indtage mere protein i kosten. En øgning af proteinindtaget virker især muligt for mellemmåltiderne, hvor proteinindholdet kun er halvt så stort som i hovedmåltiderne. For at øge proteinindtaget blandt 65+ og optimere proteindannelsen kan det være en fordel at fordele proteinindtaget på alle dagens måltider, herunder mellemmåltiderne (Nedergaard 2017).
Indtaget af protein kan fx løftes i mellemmåltiderne ved at erstatte kager og søde sager i et vist omfang med sundere alternativer som rugbrød med pålæg af æg, fisk eller magert kød og proteinrige mejeriprodukter som fx skyr med frugt.«
En blanding af gode, tvivlsomme og ret dårlige kostråd til ældre.
Problemet her er, at det netop er disse anbefalinger fra DTU, som diætister og andre fagfolk, der hjælper med at tilrettelægge en sund kost til ældre, betragter som sande og derfor forsøger at få ældre til at efterleve.
Det er altså ret vigtigt, at de er præcise og repræsenterer de bedst mulige kostråd til ældre.
Lad os tage påstandene i afsnittet et for et:
For aldersgruppen 65+ er det vigtigt med et højere proteinindtag end for den øvrige voksenbefolkning for at forebygge tab af muskelmasse og muskelfunktion.
Måske og måske ikke. En undersøgelse fra i år tyder faktisk på, at det ikke hjælper ældre at indtage mere protein. Denne undersøgelse kan ikke stå alene, men vi kan konstatere, at der ikke er klarhed om, hvorvidt det gavner ældre at indtage mere protein, og hvis det er en fordel for ældre at indtage mere protein, er de gavnlige virkninger sandsynligvis minimale. Samtidig er det vigtigt at de evt. gavnlige virkninger på muskelmassen ses i relation til, at øget proteinindtagelse på andre måder kan være uhensigtsmæssigt, såfremt et øget proteinindtag kommer fra animalske fødevarer.
Aldersgruppen 65+ anbefales således et proteinindtag på mindst 1,1 g pr. kg kropsvægt pr. dag, mens anbefalingen for den øvrige voksenbefolkning lyder på 0,8 g pr. kg kropsvægt pr. dag.
Det er muligvis en fin anbefaling, men altså kun hvis et øget proteinindtag kommer fra vegetabilske kilder til protein.
Øget indtag af animalske fødevarer giver et øget indtag af mættet fedt, kolesterol og andet som kan være forbundet med øget risiko for netop de sygdomme, som især rammer ældre.
Læs også: Stor forskel på kødprotein og proteiner fra nødder og frø
Protein sikrer også mæthedsfornemmelse …
Det gør kostfibre også, og i modsætning til proteiner er det god dokumentation for, at de fleste mennesker (ikke mindst ældre mennesker) får alt for lidt fibre i deres kost. Mangel på kostfibre kan give et hav af problemer med helbredet.
Det er muligt både at øge proteinindtagelsen og fiberindtagelsen ved at anbefale, at ældre inkluderer bælgfrugter (bønner, linser, ærter) og nødder/frø i deres kost. Det ville være et relevante kostråd til ældre. Både indtagelse af bælgfrugter og nødder er sat i forbindelse med bedre helbred og længere levetid.
Det virker derfor underligt, at disse fødevarer hverken nævnes eller fremhæves som gode proteinkilder til ældre.
… den energi kroppen bruger til at fordøje og omsætte maden i forbindelse med et måltid er højere for protein end for fedt og kulhydrat (føde-induceret termogenese). Som følge heraf er et højt proteinindtag hensigtsmæssigt i forebyggelsen af vægtøgning og overvægt.
Formålet med at spise er at tilvejebringe de nødvendige næringsstoffer til kroppen. Ældre skal (lige som alle andre) have nok proteiner i kosten, men der er ingen grund til at indtage mere protein med det formål at øge forbrændingen (eller føde-induceret termogenese).
Øget forbrænding er faktisk forbundet med kortere levetid og flere sygdomme.
Læs også:
Protein til bedre forbrænding?
Lavere forbrænding og lavere puls forlænger livet
Kaloriebegrænsning har mange fordele
Noget af det sidste, vi ønsker, er derfor at øge ældres forbrænding. Det er også en sandhed med modifikationer, at øget forbrænding forebygger vægtøgning og overvægt.
Du forebygger overvægt ved at sikre en kost med høj slankeværdi. Læs mere på sikkerslank.dk
Indtaget af protein kan fx løftes i mellemmåltiderne ved at erstatte kager og søde sager i et vist omfang med sundere alternativer som rugbrød med pålæg af æg, fisk eller magert kød og proteinrige mejeriprodukter som fx skyr med frugt.
Hvor er det oplagte kostråd at inkludere bælgfrugter og nødder i kosten? Hvorfor er den anbefaling slet ikke nævnt? Bælgfrugter og nødder er langt sundere kilder til proteiner, end de proteinkilder, der anbefales i rapporten.
1.1 gram protein per kilo vægt dagligt er måske et fint kostråd, så længe en øget proteinmængde i kosten kommer fra vegetabilske fødevarer.
Det er som regel let eller overkommeligt at tilrettelægge en sund plantebaseret kost med 1.1 g/kg/dag (eller mere).
Der står også på side 33 i rapporten:
»Herudover vil det også være relevant at løfte indtaget af frugt og grønt samt fuldkorn til alle dagens måltider samt at sænke alkoholforbruget, især i forbindelse med aftensmaden og for mændenes vedkommende også til mellemmåltiderne. En del af alkoholindtaget kan med fordel erstattes af ikke-energiholdige drikke som vand, kaffe og te.«
Det er fine kostråd.
Det største problem, som jeg ser med anbefalingen i DTU’s rapport, er deres anbefaling af animalske proteinkilder og deres manglende anbefaling af vegetabilske proteinkilder.
Læs mere om protein her.
Spørgsmål eller debat om dette indlæg eller emnet kan evt. foregå i Facebook gruppen Vegetarkost.