Stor forskel på kødprotein og proteiner fra nødder og frø

En ny undersøgelse foretaget af forskere i Californien og Frankrig har konstateret, at kødprotein er forbundet med en kraftig øget risiko for hjertesygdomme, mens protein fra nødder og frø gavner hjertet.

Forskerne analyserede data fra hele 81.337 deltagere, og konkluderede:

  • at mennesker, der indtog store mængder kødprotein, oplevede en stigning på 60 % i hjerte-kar-sygdomme
  • at mennesker, der indtog store mængder protein fra nødder og frø, oplevede et fald i hjerte-kar-sygdomme på 40 %.

“Mens fedtstoffer er en del af historien om, hvad der påvirker risikoen for hjerte-kar-sygdomme, kan proteiner have en vigtig og stort set overset uafhængig påvirkning af risiko,” udtaler en af chefforskerne bag undersøgelsen, Gary Fraser, i en pressemeddelelse. Han tilføjede, at han og hans kolleger længe har mistænkt, at nødder og frø i kosten beskytter mod hjerte-kar-sygdomme, mens rødt kød øger risikoen.

Læs mere om proteiner.

Evt. andre relevante links:


David L. Katz mener, at resultatet af undersøgelsen meget vel kan være rigtigt, men han er ikke sikker på at det er nødder som sådan, der er årsagen til de positive virkninger. De positive virkninger kan fx skyldes at animalske proteiner blev erstattet med vegetabilske.

Som han skriver i denne artikel er det muligt, at andre kostvaner blandt deltagerne kan have været årsag til den effekt, som undersøgelsens forskere tilskriver proteinindtaget fra kød vs. nødder.

Selv om undersøgelsen tager højde for andre faktorer, er det umuligt i den slags undersøgelser at tage højde for alle faktorer, der kan spille en rolle.

Som han nævner i artiklen, har undersøgelser gentagne gange vist, at en kost, der hovedsageligt indeholder vegetabilske kilder til proteiner, er forbundet med lavere forekomst af kroniske sygdomme og for tidlig død sammenlignet med en kost, hvor kilderne til proteiner hovedsageligt kommer fra animalske fødevarer.


Spørgsmål eller debat om dette indlæg eller emnet kan evt. foregå i Facebook gruppen Vegetarkost.

Skriv en kommentar