Stor enighed om kokosolie

En Harvard-professor kaldte kokosolie for ren gift, og mange fortalere for olien kom op på barrikaderne for at forsvare den.

Det er naturligvis at sætte tingene på spidsen, at kalde kokosolie for ren gift, men det var startskuddet til en livlig og i nogle tilfælde en ikke særlig venlig “foodfight” på de sociale medier.

Nu, efter dønningerne er ved at have lagt sig, kan vi tage et kig på, hvorfor Harvard-professoren ikke er glad for kokosolie, og hvordan det på nettet og i helsebranchen er lykkedes at markedsføre et problematisk fødemiddel som et vidundermiddel.

BT skrev:  »Ifølge visse helsekostbutikker og hjemmesider er kokosolie/kokosfedt løsningen på alt fra udmattethed over fedme til hæmorider. Men billedet af kokosolie som en kur mod mange dårligdomme bliver nu afvist hårdhændet af en professor ved det velansete amerikanske universitet Harvard.«
Læs artiklen her

altomkost.dk skiver blandt andet, at kokosolie generelt set ikke er sundt, men kan øge risikoen for åreforkalkninger og blodpropper pga. indholdet af mættet fedt.

Kokosolie indeholder store mængder af laurinsyre og myristinsyre, som begge er fedtsyrer der hæver kolesterolet i blodet. Desuden indeholder kokosolie nogle såkaldte mellemkædede fedtsyrer, som også har vist sig at have en kolesterolhævende virkning. Det betyder, at kokosolie har nogenlunde samme virkning som smør på blodets kolesterol, hvilket ikke er gunstigt.
Læs mere

videnskab.dk skrev, at påstandene om kokosoliens mange positive effekter ikke tåler at komme under en videnskabelig lup.
Læs mere i artiklen: 5 påstande om kokosolie: Hvad siger videnskaben?

I april 2016 kunne vi læse artiklen: Ekspert punkterer myten om sund kokosolie på dr.dk.

Der er absolut intet sundt at sige om kokosolie, fortalte ernæringsekspert Preben Vestergaard Hansen i artiklen.

Nogle af påstandene om kokosolies gavnlige virkninger får også kærlig behandling i en artikel på tv2: Tror du også kokosolie er super sundt? Så læs med her

Der er i det hele taget ingen seriøse forskere eller ernæringseksperter, som mener, at kokosolie er “superfood”, som vi kan læse flere steder på nettet.

Det tårnhøje indhold af mættet fedt i kokosolie får kolesteroltallet til at stige og øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Hvordan blev kokosolie til et vidundermiddel?

Diætisten Jeff Novick mener, at det eneste mirakuløse ved kokosolie er, hvordan det er lykkedes fødevareindustrien at gøre et så kalorierigt og fedtrigt fødeemne til “superfood”. Det skriver han i en længere artikel om kokosolie: The Real Coconut Oil Miracle: How a High-Fat, High-Calorie Condiment Became a “Superfood”

Han begynder med at skrive: »Det egentlige kokosoliemirakel har intet at gøre med magiske helbredende eller ernæringsmæssige egenskaber i kokosolie – men hvordan en fødevare med højt indhold af fedt og kalorier blev forvandlet til superfood.«

Han fortæller videre, at det var fødevareindustrien, der vendte blikket imod de tropiske olier som kokosolie og palmeolie, efterhånden som videnskabelige undersøgelser havde gjort smør og margarine upopulære.

De første bøger, som begyndte at markedsføre kokosolie, som om det nærmest er et mirakelmiddel, var ifølge Jeff Norvick The Coconut Oil Miracle by Bruce Fife fra 2004. Eat Fat, Lose Fat: Lose Weight and Feel Great with the Delicious, Science-Based Coconut Diet af Sally Fallon (2005). The Coconut Diet: The Secret Ingredient That Helps You Lose Weight While You Eat Your Favorite Foods, af Cherie Calbom og John Calbom (2005).

Før udgivelsen af disse vildledende bøger, var der ingen, der markedsførte kokosolie som noget særligt.

Læs hans artikel her

Det videnskabelige fundament for at anbefale kokosolie har hele tiden i bedste fald været svag og tvivlsom. Videnskaben har hele tiden peget i retning af, at kokosolie næppe er sundt.

Der er måske visse mulige gavnlige virkninger i nogle situationer, men den samlede mængde undersøgelser af kokosolie, har ret tydelig vist, at der er god grund til at være varsom med indtagelse af kokosolie.

Om kokosolie er værre eller bedre end andre kilder til mættet fedt er ikke pointen, pointen er, at vi af dygtige markedsføringsfolk er blevet narret til at tro, at kokosolie har sunde og endda helbredende egenskaber.

Det hjælper ikke, at trække enkelte studier frem i søgelyset for at argumentere for kokosolie, hvis man samtidig ignorerer alle de undersøgelser, der viser at kokosolie ikke er sundt.

Vi kan ikke kalde kokosolie for ren gift, medmindre vi indtager meget hver dag, men …

Der er bred videnskabelig konsensus om, at kokosolie er problematisk på grund af det høje indhold af mættet fedt.

Det kan være fint nok at bruge kokos eller kokosolie i små mængder til stegning eller som smagsgiver, når det passer i en ret eller lignende, men der er ingen sundhedsmæssige grunde til at bruge kokosolie.

Skriv en kommentar